Metode - Skitsering, 3D og Virtual Reality  -

Hos KAARK mestrer vi de traditionelle arkitekt-redskaber som skitsering i hånden og målfast digital optegning for hurtig at kunne illustrere projektets hovedgreb. Plantegninger og perspektiviske illustrationer er gode værktøjer til at kommunikere projektets idé og omfang, men det kan være svært at formidle rumfølelse og stemning i tekniske tegninger. Derfor har KAARK valgt at inkludere 3D-modellering i kombination med Virtual Reality som formidlings- og kommunikations værktøj, da arkitektur for de fleste handler om en tredimensional oplevelse.

Proces - 

Når man vælger at få skræddersyet sit hus af en arkitekt kommer man typisk igennem 3 tegnefaser.

+ Skitsefasen

    Her skabes hovedidéen / grundstenen til huset gennem skitsering, digital optegning og Virtual Reality


+ Myndighedsfasen 

    Tegninger til myndighedsgodkendelse produceres og oploades til Byg & Miljø


+ Projektering

    Byggetegningerne produceres således håndværkere kan bygge huset.

Disse faser strækker sig ofte over 2 - 3 måneder. 

Med Virtual Reality ( VR ) har du muligheden for at fornemme arkitekturen på egen krop og opleve projektet fra nye perspektiver, mens du bevæger dig fra rum til rum i 1:1 skala. Herved kommer bygherre også tættere på en helheds forståelse af projektetets volume, materialitet, lysindfald og atmosfære. Virtual Reality er blevet integreret i vores arbejdsmetode og er en vigtig del af skitseringprocessen. Metoden hjælper os med at udforske rumlig potentiale og geometri, men også med at evaluere og tage beslutninger tidligere i designprocessen. Se filmen herunder og få en fornemmelse for hvad VR kan bidrage med hos os.

Skræddersyede projekter med identitet // tlf - 40 82 64 66 // kaark@kennetharboe.com // Rådhusgade 1, 1.th // 8300 Odder C